HENNING SEVERIN PEDERSEN

Med gashåndtaget i bund

Mens Asger Jorn tilbage i 1936 drejede gashåndtaget i bund på sin BSA og satte kurs mod Paris, sætter Henning Severin Pedersen her i 2012 kurs ind i sit eget kunstneriske univers, hvorfra han med gashåndtaget vredet i bund frembringer malerier med elementer af Cobra, Streetart, ekspressionisme, fragmenter af mennesker og dyr, humor, sarkasme og ironi.

Henning Severin Pedersens motiver afspejler en rastløs, fragmenteret og polariseret verden. Malerierne er svære at komme uden om, de er højspændte med en ekspressiv energi og en stærkt kommunikerende motivverden, der vil i dialog med beskueren.

36 års arbejde som fængselsbetjent i danske fængsler blandt mennesker der har tilværelsens skyggesider som et integreret eksistentielt livsvilkår, fornægter sig ikke i Henning Severin Pedersens værker. Motiverne afspejler oftest en rastløs, fragmenteret og polariseret verden. Malerierne er svære at komme uden om, de er højspændte med ekspressiv energi, motivverdenen er stærkt kommunikerende og de vil i dialog med beskueren.

Eller som han selv mere prosaisk udtrykker det: "Jeg arbejder under sloganet.: Hvis kærligheden er en illusion, så til helvede med virkeligheden!"

Præsenteret af Kunstanmelder Poul Carlslund, Fyns Stiftstidende

"Jeg var begejstret for hans umiddelbare, naive værker, som fik en til at tænke, at nok er John Lennon død -men det er kærligheden ikke. Det var et udtryk, der talte direkte til følelserne uden forblommede intellektuelle omveje. Et farvestrålende orgie strømmer en i møde, når man træder i lokalerne. Historierne vælter ud af billedrammerne, og kalder smilet frem gennem et overflødighedshorn af detaljer, som det er en fornøjelse at gå på opdagelse i. At det dog ikke er lalleglad naivisme får Henning Severin Pedersen frem på forunderlig diskret vis. Et billede som "Og så blev han stor" har en mærkelig farlighed, som dels kommer frem gennem mandens forvrængede, forpinte ansigt, dels gennem baggrunden, som er ornamenteret med en dualisme mellem hjerter og fluer. Her er mindelser til Picasso, Chagall, Hundertwasser, Miro og mange flere af de store koryfæer, men Henning Severin Pedersens inspiration er først og fremmest hans fortælleglæde og koloristiske begejstring, og det er en præstation at få så mange elementer til at fremstå som et helstøbt og personligt udtryk. Det er, for at sige det rent ud "skide godt gået".

Udsnit af The last Look in the Keyhole Status LEDIG

Læs mere…