Keramik fra Israel og malerier fra Sydamerika!Vi er rigtig glade at kunne vise noget virkelig spændende keramik i galleriet! Mange af vore kunder - specielt kunstforeninger - har tit spurgt om vi ikke også havde keramik som supplement til malerier. Det ville vi også meget gerne - men vi var bare endnu ikke stødt på det helt rigtige. Men det er vi så nu. I form af Doron Silberberg, der godt nok bor i Danmark, men som oprindeligt kommer fra Israel. Hans keramiske universer har altid noget på hjerte, noget de vil fortælle eller noget de vil spørge om - ofte en kras eller kærlig kommentar til de mennesker vi er og den verden vi har valgt at leve i. Du kan se de fleste af skuplturerne her på Gofs.dk, men kom selv forbi og oplev dem in naura - det giver noget helt andet og meget mere! Desuden har vi fået aftale i stand med to meget forskellige, men meget dygtige kunstnere fra Sydamerika. Andre Netto er fra Brasilien, og du kan allerede nu se smagsprøver på hans meget flotte og meget spændende billedverden her på siden. Malerierne er endnu ikke "landet" i galleriet, men vi skal nok sige til når det sker. Samme med Carmen Erazo, der kommer fra Chile og som inspireret af de stærke afrikanske kvinder frembringer de mest farvestrålende kvindeskikkelser. Du vil inden længe kunne nyde dem i galleriet.
Info og åbningstider Du kan se meget mere om udstillingerne, galleriet og åbningstider på Galleri Gofs hjemmeside på www.Gofs.dk. Galleri Gofs har til huse i det gamle ismejeri på Håbets Allé 3 i Brønshøj, i ejendommen på hjørnet af Frederikssundsvej. Vi glæder os til at se jer. Mange hilsener – Jan Aagaard & Vibeke Steen Klik her for at se mere om kunstnerne... Klik her for at se åbningstiderne for udstillingen...
|